mandag den 24. marts 2014

St. Patrick's Day i Colorado Springs

Hej!

Så blev det Spring Break i Colorado! Det er skam ikke helt dårligt! I dag var drengene og jeg inde og så "Need for Speed", og i morgen står den på Zoo med bedsteforældrene. Onsdag skal vi have en Nerf gun war, hvilket minder meget om Lasergame, bare med nerfguns i stedet - det skal nok blive sjovt! Torsdag er det så tid til roadtrip :D Vi sætter kursen mod Mount Rushmore og Devils Tower - så lidt sightseeing. Jeg glæder mig allerede!! Spring break kommer til at være ovre før jeg aner det  tiden flyver af sted lige nu!

Lørdag d. 15 var jeg i Colorado Springs med au pair klassen, hvor vi blandt andet så St. Patrick's Day parade og var en tur i Garden of the Gods. Vejret var desværre ikke med os, men det var hyggeligt nok alligevel. Jeg vil helt sikkert tage min familie til Garden of the Gods når de kommer på besøg - super smukt der.

Utrolig meget militær i paraden! Men det er jo også i Colorado Springs
at the Air Force Academy ligger ;-)

St. Patrick's Day "vogn"

The Marines var også tilstede i paraden

Den filur var der også - ved ikke helt hvad han repræsentere. 

Garden of the Gods - dog uden Colorado's ellers altid blå himmel

Garden of the Gods

Garden of the Gods.

Sofie, mig og Maggie 

Hurtigt billede taget af vores lærer, Sharon!

I lørdags var det sidste gang med au pair klassen, så alle havde noget mad med fra deres hjemland, jeg lavede karamelsnitter og Sofie var så skøn at tage lakridser med - blue jeans og piratos!! Vi fik vores certifikat med vores timer på og så havde hun skrevet alle de fordomme ned som vi hver især havde sagt om vores eget land. Danskere er (ifølge de her fordomme) de gladeste mennesker i verden, tager alle steder på en cykel, opfører sig som vikinger, drikker meget og det lyder som om at vi har en kartoffel i munden når vi taler(tsh, har I nogensinde hørt en tysker tale? (; ) Jeg har været rigtig glad for det her kursus, så jeg tager også det næste der kommer så jeg kan få mine sidste credits og opfylde kravene for mit visa. Efter "skole" var jeg sammen med Sofie og Marlen - vi var i biografen og se "Divergent" som kan STÆRKT anbefales - både som film OG bog.

Søndag var der au pair møde! Vi skulle ind og se Denver Nuggets spille basketball mod Washington Wizards. I starten gik det ikke så godt, men vi endte heldigvis med en sejr :-) Kampen blev spillet i Pepsi Center, som er kæmpe! Ville gerne have været il den Justin Timberlake koncert der var der for noget tid siden...
Vi havde pladser ret højt oppe, men billetterne var kun 7 dollars!

Storskærm

The Pepsi Center!

Nu har vi jo spring break, så arbejder 7:30 til 16:30 i denne uge - helt fint at have fri om aftenen lidt. Jeg har ikke de vilde planer de næste stykke tid, men i april starter jeg i "skole" igen hver lørdag og min familie kommer også på besøg. Det bliver vildt at se dem igen efter så lang tid!!!

Håber alle har det godt!

Kram og knus herfra



søndag den 2. marts 2014

Ice Castles!

Hej!

Tiden flyver! Tænk, jeg har allerede været væk i 7 måneder nu. Det vil sige at cultural care har sendt breve ud med mulighed for at forlænge, og at de ingen længe vil begynde at spørge om min returbillet!! Det er vildt at tænke på, at om 5 måneders tid sidder jeg hjemme i Danmark igen! Inden længe venter uni og en masse nye oplevelser - har skam også allerede søgt ind :)  Men indtil da, har jeg stadig en masse jeg skal nå herovre!

Jeg er nu begyndt at tage min timer, så jeg kan få de 6 credits man nu skal med mit visa. Det er helt fint, jeg tager en au pair class og har der mødt 3 piger som jeg klikker ret godt med! Sofie, Danmark, Marlen, Grækenland og Maggie fra Mexico. Vi har timer hver lørdag fra 9-15.

Under vores tur til Cali, gik Mindy's(hostmor) bedstefar desværre bort, så i fredags var vi til hans begravelse. Det var en rigtig fin ceremoni og meget sørgeligt. Pete, onklen, havde arrangeret det hele - det er hans arbejde. Efter begravelsen tog vi op i bjergene. Drengene havde ingen skole, så for at få tankerne på noget andet kørte vi mod Breckenridge. Deroppe så vi Ice Castles, super flot. Det var virkelig koldt, så selvom vi gerne ville have set det om aftenen med lys is kørte vi hjem af. Vi stoppede i Idaho Springs for at spise aftensmad.


Nathan, 6 år



Mig, med frosne fødder! Super koldt
Lørdag var det tid til skole. Vi fik dog tidligere fri da det sneede, og vores lærerinde var nervøs for os og ville ikke have at vi blive der helt til kl. 15 hvis vejene skulle blive dårlige. Så jeg tog med Marlen, Sofie og Maggie til Cherry Creek, som er et fint shopping mall. Der spiste vi frokost - græsk mad mums! Vi endte hjemme hos Sofie, som havde huset for sig selv og så tog vi et smut i biografen og så Non stop med Liam Nesson - ret god film! :-) Derefter spillede vi lidt Just Dance og hyggede! Lang, men rigtig dejlig dag!!

 I dag, søndag har jeg spist frokost med 4 tyske piger som bor i mit område. Maha, som tager hjem om en måned, Melissa, som tager hjem om 10 dage og Sophie som er her helt til juni. Jeg mødte også Merit, som lige er kommet hertil efter rematch. Hun er super sød :) Nu vil jeg bare slappe af resten af dagen, læse lidt af "Hitler's secret" som jeg har lånt af Dawson og se the Oscars :-)

Håber I har det godt - vi ses om 5 måneder!

Knus, kram og varme tanker!