torsdag den 3. april 2014

Springbreak!

Hej!

Brr.., det er 3. april og det sner! Er ved at være klar til at det bliver sommer her! Dog svinger det meget - det kan være 15-20 grader den ene dag og sne den næste! Krydser fingre for at sneen snart siger favel!

I springbreak var vi mandag i biografen og se "Need for Speed" - god nok film. Drengene ville så gerne på McDonald's til frokost, så det blev det! Endda 2 gange i træk da vi også var til frokost der om tirsdagen efter at vi havde været i Denver Zoo med bedsteforældrene. Ganske fin zoologisk have, selvom det var en lille smule koldt den dag.

Bjerggede

Elefant opvisning!

Sød lille elefant!
Onsdag tog vi en vandretur - hike- ved Castle Rock, den sten som byen er opkaldt efter. Det er omkring en time at komme hele vejen rundt, vejret var dejligt og god udsigt. Drengene skulle selvfølgelig klatre på alle de sten de kunne komme til!

Castle Rock!

Castle Rock - en times gåtur!
Torsdag var det endelig tid til vores roadtrip :D Vi kørte efter frokosttid mod Mount Rushmore i South Dakota. Køreturen var på omkring 6 timer, men det var ikke så slemt. Drengene så film hele vejen og jeg hørte musik :-)

Vi kørte igennem Wyoming på vejen, og overnattede der den sidste nat.

South Dakota - Great Faces, Great Places.
Torsdag aften var vi i poolen på hotellet og slappede af. Fredag kørte vi mod Mount Rushmore. Da vi ankom kunne man slet ikke se præsidenterne pga. skyer, men efter at vi havde været i museumet for at læse lidt om det havde det heldigvis klaret op så vi kunne se det :-)
Mount Rushmore da vi ankom, ikke til at se noget som helst!

Sådan ser de ud uden skyer - vildt flot.

Og selvfølgelig det obligatoriske billede af mig og presidenterne.
Lørdag morgen var der lidt forvirring, da hotellet havde lavet en fejl og kun booket værelser til os til lørdag morgen. Vi endte med at booke den sidste nat på et hotel i Wyoming, hvor vi alligevel var på vej hen for at se Devils Tower. Det tog omkring 2 timer at køre derhen. Da vi ankom vandrede vi på stien rundt om og var der i en times tid, inden vi kørte mod hotellet som var cirka 2-3 timer væk. 
Devils Tower på en dejlig solskinsdag!

Devils Tower, WY
Søndagmorgen kørte vi hjem, og vi ramte Castle Rock omkring kl. 13-14 tiden. Super træt, efter en dejlig tur med en masse køretid. :-)

Nu varer det ikke længe for vi får besøg af min familie - glæder mig :-) Lørdag næste uge begynder jeg i skole igen, hvilket jeg også glæder mig til. Jeg har nu bestilt en flybillet hjem fra Austin i August, da jeg lige skal til Michaela's 20 års fødselsdag inden jeg vender snuden hjem mod DK, om små 4 måneder! Det er helt vildt at tænke på at der nu kun er så kort tid tilbage!! Glæder mig til at se familie og venner igen!

Knus og kram herfra!