lørdag den 30. november 2013

Thanksgiving!

Hej... igen!

Efter at få skrevet ned om de sidste dage i Austin er det vist på rette plads at komme frem med lidt nyt!

Min nye familie i Ross,(lille by udenfor San Francisco) CAbestår af Traci og Peter(hostforældre), hvor Traci har boet i Danmark i 3 år og stadig taler lidt dansk til trods for at det er næsten 20 år siden - sej type! Hun synes vi er super gode til det med hygge, bagning og jul - og så elsker hun hendes Stelton kaffekande som stadig virker efter alle disse år, haha :D Peter arbejder i hverdagen i LA. De har 3 piger, den ældste Alexandra på 9 år - hun er super sød men til tider svær at styre. Og så er der tvillingerne, Quinn og Caroline på 8 år - også super søde - i dag tilbragte vi nok 2 timer med at høre Justin Bieber's julesange (hvad gør man ikke for at være en god au pair...) og se sjove katte og hunde videoer på youtube. Jeg var off, men havde ikke andet bedre at give mig til, da stakkels Clara var/er "stuck in Tahoe" og ellers havde jeg bare nydt fladskærm med Netflix, hæhæ.
De er allesammen sporty og fint med i skolen. De er rigtig glade for mig - de siger de i hvert fald ofte så jeg vælger at tro dem ;)

Min dagligdag er meget lig den i Austin. Op om morgenen og få the kids klar til skole, her er vi bare så heldige at vi kan gå derhen eller cykle<3 Så har jeg fri fra 8:30 til 14:30 hvor de hentes fra skole og så laves der lektier, leges, spilles og spises inden der gøres klar til at sove allerede kl. 7 og lyset bliver slukket kl. 8 sharp! I løbet af dagen er jeg sammen med de andre au pairs eller nyder Netflix, hæhæ. Jeg prøver at holde mig beskæftiget da jeg stadig føler lidt hjemve og stort savn... Det er ikke altid en dans på roser så jeg har lænet mig en del op af min mor som, som altid, har været en rigtig god støtte! At bede om hjælp er ikke lige min stærkeste side så jeg har ikke haft det så nemt ved at fortælle folk at det måske ikke er helt så fantastisk lige nu som det gerne skulle være... Og selvom det stadig går op og ned så prøver jeg at se lyst på det hele..

Nå, men så blev det jo også Thanksgiving og vi skulle selvfølgelig lave tærter! Jeg lavede pumpkinpie med Caroline og applepie med Quinn - super gode. Derudover var der også chokoladekage og super lækker pecanpie <3
Thanksgiving dekoration.


Så  er der tærte venner!
Dagen efter Thanksgiving var det jo så Black Friday - brugte ikke for mange penge men fik købt noget lækkert Elizabeth Arden make-up som jeg er glad for. Lørdag(i dag) var jeg sammen med Anna, som er en ny-udklækket au pair som har været her i en uge, fra Tyskland. Jeg fik købt adventsgave til pigerne og vi fik en kop kaffe. Kunne desværre ikke være sammen med Clara, da hun er "stuck in Tahoe" - vi må lave nye planer med dansk julemusik og Kirstine!

I morgen er det den første december og den første advent - skal arbejde senere på dagen og håber at pigerne og jeg kan lave lidt julepynt for at komme i stemning. Selvom det er lidt svært når man går forbi palmer og der var 18 grader udenfor i dag og høj sol... Men den første december betyder at der kun er 20 dage til at vi skal til Los Angeles og fejre jul (!!!), 24 dage til juleaften, 25 dage til jeg skal til Austin igen og 27 dage til at turen går mod NYC. I sandhed en måned med meget glæde! Nå ja, og så har jeg allerede kørt over Golden Gate Bridge 5 gange!
Caroline og Quinn (facebook)

Golden Gate Bridge!

GGB med Clara og Kirstine!

Håber alle derhjemme har det godt - savner jer allesammen og tænker meget på jer <3

Ny familie, ny hverdag!

Hej!

Jeg får ikke skrevet helt så meget herinde som jeg gerne ville.. Men her kommer det lovede opslag om de sidste dage i Austin.

Jeg tilbragte det meste af min tid sammen med Michaela og med at kontakte forskellige LCC'er for at finde en ny familie og med at holde Cultural Care ved ilden, haha. Var næsten sammen med Michaela hver dag da vi ville udnytte den tid vi havde tilbage så der røg en del penge på kaffe og på at spise ude :-)


Vi fik prøvet nogle nye restauranter som vi havde sagt at  vi ville prøve, men det havde vi jo masser af tid til.., troede vi! Derudover var vi selvfølgelig også på Starbucks, vores stamsted! Michaela's værtsfamilie var så søde at lade mig arbejde sammen med hende en søndag så jeg kunne komme lidt ud af huset og få tankerne på noget andet - og hendes børn er jo super søde, så det var bare hygge! :-) På selve dagen hvor rematch blev officielt var Michaela alene hjemme så vi havde en "fed" hyggeaften med is, slik, pizza og film - lige hvad jeg trængte til. Jeg er så overlykkelig for at have haft hende ved min side igennem alt det her, når nu jeg er så langt væk fra alle jer derhjemme!!

Takket være de mails jeg fik sendt ud til LCCs fik jeg kontakt med Mia, men nuværende LCC som havde en familie som manglede en au pair - og her er jeg jo så nu! :-) Så torsdag i den første uge af rematch havde jeg en ny familie og det hele var meget stressfyldt med planlægning af både afrejse, pakning og afsked.. Jeg er rigtig glad for at jeg fandt en ny familie så hurtigt, men det har og er stadig rigtig hårdt at være blevet revet væk fra alt familiært herovre og fra de nye rigtig gode venner jeg har i Austin.

Den sidste fredag i Austin havde jeg en super sjov og hyggelig aften med Helena, Rebecka, Michaela og Salla. Vi var ude og spise Sushi og derefter så vi Thor 2, hvilket var meget passende da vi kun var skandinaviske au pairs den aften ;-) (Sverige, Danmark og Finland) Thor 2 var desuden en super film med masser af godt til øjet så det hjalp også lidt på det hele!

Sushi på Sushi Zushi i Austin!
Lørdag fik jeg lukket bankkonto ned og derefter tilbragte jeg dagen med Mara, Chiara og Michaela i et kæmpe outlet! Der var lidt af det hele - købte dog ikke så meget da jeg jo skulle have plads til det i kufferten. Om aftenen nåede Michaela og jeg endnu en tur på Starbucks, og derefter fik jeg pakket stortset alt ned så jeg ikke skulle tænke på det. Der vidste jeg endnu ikke om jeg skulle rejse søndag aften eller først mandag/tirsdag. Det hele var meget tumult og er så glad for at der er overstået og at jeg havde nogle gode  venner til at holde mig beskæftiget... Det er guld værd.

Søndag var den allersidste dag og der tog Michaela og jeg til Grafitti Park og fik taget nogle skønne billeder... Vi brugte aftenen på at se solnedgangen over 360 bridge og snakke - super hygge med fantastisk veninde, som betyder så meget for mig til trods for den korte tid vi har kendt hinanden.

Hej då!

Moose!
Mandag var så allersidste dag i Austin, da jeg skulle flyve tirsdag morgen kl. 6 mod San Francisco, Californien!! Igen tilbragt med Michaela og hendes yngste, Brennan. Om aftenen mødtes vi med Paty på Starbucks(igen) inden vi tog på Cheesecake Factory med alle pigerne (minus Helena) Det var skønt at se dem alle samlet igen, dog så underligt at sige farvel til nogle mennesker man lige har mødt og ikke har lyst til at tage afsked med...
Chiara, Mara og Rebecka

Mara, Rebecka, Mig og Michaela

Salla, Paty og Chiara
Til sidst skulle jeg sige farvel til Michaela da hun kørte mig hjem - heldigvis kun indtil vi ses igen når vi skal til New York City i juleferien. Nedtællingen er begyndt...

Tidligt tidligt tirsdag var jeg på vej mod lufthavnen, på et nyt eventyr som jeg stadig skal vænne mig til. Man tror at alt bare bliver godt hvis man finder en ny familie, men det er kun starten. Derefter skal man starte forfra med at lære nye mennesker at kende, samtidig med at man nu savner sine venner og familie hjemmefra grusomt og sine nye venner fra Austin... Jeg hænger i, g mærker også fremgang. Heldigvis er der nogle super søde au pairs her, blandt andet Kirstine og Clara som har taget super godt i mod mig, rart med dansk selskab! Også Malin(sverige) har været en af dem der har taget godt i mod mig. Faktisk har hele gruppen her været velkommende, så det hjælper på det når man ellers bare har hjemve og savner dem der betyder mest...

torsdag den 14. november 2013

San Francisco!

Hej!

Som de fleste nok ved har jeg lie været i rematch og er nu hos en ny familie i Ross, en lille by tæt på San Francisco! Familien består af Traci og Peter (mor+far) og Quinn(8), Caroline(8) og Alexandra(9). Jeg ankom tirsdag formiddag hvor jeg blev hentet af faren. Da børnene var i skole havde jeg tid til at pakke lidt ud og komme på plads i mit nye værelse. Værelset ligger på nederste etage og jeg har egen indgang, hvilket er dejligt! Det er mindre end hvad je ghavde før, men hyggeligt og med velkendte IKEA-møbler. For ikke at nævne det super skønne badeværelse som er nyrenoveret. På etagen er der også en tv-stue som familien ikke selv bruger særlig tit så det er meget privat :)

Det første møde med pigerne var dejligt - fik en krammer og Alexandra sagde at hun var virkelig glad for at jeg var kommet. De er rigtig energiske og glade, så jeg skal nok få tralvt med dem ;) Moren har boet i Danmark i 3 år så hun taler en lille smule dansk, hvilket er ganske hyggeligt!

Onsdag var der au pair møde kl. 10 hvor jeg blev hentet af Malin, svensk au pair, som gav mig et lift til mødet i LCC's hus. Jeg havde dog mødt de fleste au pairs tirsdag da vi hentede pigerne fra skole da de fleste har børn på den samme skole. Der er 2 andre danske piger her, så vi kan snakke lidt dansk + de fortalte at man kan købe rugbrød her!! Derudover er der også 2 drenge i gruppen. De virker allesammen meget søde, så håber jeg kan få nogle lige så gode venner her som dem jeg har i Austin. Heldigvis skal jeg stadig til NYC med Michaela til nytår, vi nåede at blive meget tætte selvom det kun var 3 små måneder vi havde sammen.

I dag skal jeg selv prøve at hente pigerne fra skole, så det bliver spændende! Det bliver et lidt kort indlæg, men jeg vil prøve at komme tilbage til min rutine med at opdatere en gang om ugen. Tiden går så hurtigt selvom man ikke altid lige laver noget særligt! Om 2 uger er det Thanksgiving og så er det lige pludselig december! :-)


Michaela og jeg en af de sidste aftener.
Derudover vil jeg også en af dagene lave et opslag om de sidste dage i Austin, som var super hyggelige!

Kram og knus herfra!