onsdag den 28. august 2013

Skolestart!

Hej!

Siden sidste indlæg har jeg fået set de flagermus, som Austin er kendt for! Super fedt, de bliver bare ved og ved og ved med at flyve ud.
Alle de mennesker som stod og ventede på at flagermusene!

FLAGERMUS!
Bedste pizza i hele Austin



 Efter vi (Michaela, Mara, Chiara og jeg) havde set flagermusene gik vi mod "Home Slice Pizza" som skulle være det bedste pizza sted i hele Austin - er selv ret overbevist selvom det er det eneste pizzasted jeg har været endnu. Der er altid lang ventetid der, så vi ventede 40-45 minutter på at få et bord!! Ved ikke om der var ekstra mange mennesker fordi det var en fredag MEN, det var helt klart det værd  - SUPER super super lækker pizza - og som alt er i USA og specielt Texas var pizzaen kæmpe, heldigvis kunne man få resten med hjem, det gør de sig meget i herovre. :-)

Lørdag arbejdede jeg om formiddagen, selvom det ikke rigtig føltes som arbejde da jeg bare var sammen med the kids. OG, vi var henne ved Lindsay og Owen's svømmeklub da de skulle bestille nye dragter osv og der kunne vi møde guldmedaljevinderen Brendan Hasnsen - ret sjovt og vi fik alle billeder med ham og lov til at holde medaljen - en tung satan.
Anna og Lindsay med deres autografer fra Brendan Hansen.

 Om eftermiddagen tog jeg til Barton Creek Sqaure Mall med  Michaela og spiste aftensmad og gik i biografen. Vi så The Mortal Instruments: City of Bones <3 Har løst bogen så var ret glad for at den kunne leve okay op til bogen. Har læst nr. 4 i serien herovre og reserveret den 5 på biblioteket :-) Efter filmen kørte vi til HEB for at købe en ballon og noget Ben&Jerry's - super hyggeligt!


Søndag hentede jeg Michaela ved en 11-tiden da vi skulle sende ballonen til vejrs. For ca. 2 uger siden var der en tysk au pair Jana som lige havde fuldførst sit år som blev angrebet af en haj på Hawaii og mistede sin arm. I sidste uge fik vi så at vide at hun var død og derfor blev au pairs over hele USA og tidligere au pairs i bl.a. Tyskland enige om at sende en ballon til vejrs i minde om Jana og tage billeder af det som så bliver sendt til hendes forældre. Vi valgte at sende den af sted ved Pennybacker Bridge da det er rigtig smukt der :)
Michaela og mig med ballonen foran Pennybacker Bridge

Super smuk udsigt!
Senere på dagen mødtes vi med Mara og Chiara og tog ud for at paddle boarde på Lady Bird lake - super sjovt, varmt og til sidst også hårdt. Har desværre ingen billeder da jeg ikke lige følte for at tage mit helt nye kamera med ud, i fare for at tabe det.

Og så er den første uge med skolestart begyndt - man kan ikke ligefrem sige at the kids var overlykkelige for at skulle tilbage.. De var alle trætte mandag morgen, men vi nåede af sted til tiden. Penny var med hele dagen så hun rigtig kunne vise mig hvordan det hele skulle gøres. Da det var første skoledag havde hun lavet kanelsnegel - mums og vi kørte Owen i skole selvom han normalt skal tage bussen. Så kl. 7:20 forlod vi huset for at aflevere Owen på Bridge Point Elementary School, som sidste år også var Anna's skole. Efter drop off af Owen var vi nødt til hurtigt at køre forbi huset da Anna havde glemt sit skema og hun havde troet at hendes 'rigtige' klipklappere var i bilen, så hun skulle skifte sko - det er jo vigtigt at have sit bedste outfit på når man starter på en ny skole! :-) Drop off ved Hill Country Middleschool tog en del tid grundet første skoledag og Anna var nervøs - hvilket jeg også ville være hvis jeg skulle finde rundt på den kæmpe skole!! Godt at hun havde Lindsay til at vise hende hvor hun skulle gå hen til at starte med :-) Selvom de ofte har deres søskendeskænderier er jeg sikker på at de nok skal hjælpe hinanden på skolen.
Klar, parat, SKOLESTART!
I går(tirsdag) var jeg i Gold's Gym med Michaela for at se om jeg har lyst til at melde mig ind der - hvilket jeg nok ender med - Lige nu ligger det 10 minutter fra mig, men de åbner snart et nyt ca. 5 minutter fra mig så det bliver nemmere :-) I dag kunne jeg sove længe - yay og skal arbejde fra 15-20 da Penny har skype-timer om aftenen. Forhåbentlig skal jeg mødes med Michaela til en hurtig "kaffe" på Starbucks, da hun tager til Arkansas torsdag og ikke kommer hjem før tirsdag. I weekenden kommer Keith's forældre på besøg - det bliver spændende :-) Jeg håber på a komme til Round Rock outlet da de har ekstra tilbud på grund af Labor Day - mandag d. 2 september og man kan jo altid bruge nyt tøj og sko - hæhæ ;-)

Tænker på jer derhjemme!
Knus fra Mari

onsdag den 21. august 2013

Sidste uge inden hverdagen begynder!

Hej!

Nu har jeg været i Austin i 19 dage og tingene er begyndt at virke mere familiære. På mandag starter børnenes skole og så begynder hverdagen. Jeg skal have børnene op næsten hver morgen, og køre pigerne til deres skole. Owen tager skolebussen både til og fra skole, så det er meget nemt. Nogle dage skal jeg dog kun hente pigerne, da Penny også studerer lige nu så hun skal møde sent nogle dage. Mit skema er ikke helt fastlagt endnu, da vi stadig venter på at Penny får hele hendes skema - dog siger hun at det ser ud til at hun får et rigtig godt skema dette semester. Vi skal i dag i banken og have ordnet alt med konto osv og så skal vi kigge lidt på Austin Community College en af dagene så jeg kan finde ud af hvad jeg vil læse... Der er så mange muligheder, at man bliver helt rundtosset. Hvem vidste at man kunne tage zumba(!) på et amerikansk college???

De sidste feriedage har børnene været meget sammen med deres venner, som endelig er kommet  hjem fra diverse camps. Ellers har vi været lidt i køkkenet og bagt forskellige ting, og i går lavede både Anna og Lindsay cupcakes som de skulle have med på arbejde med Keith - en gang om året er der en dag hvor man kan tage sine børn med på arbejde. Derfor har jeg ikke rigtig noget at lave i dag og kunne sove længe :-)
Owen der laver rice crispy treats
Sidte uge havde vi vores første au pair meeting, som var OK. Det var meningen at vi skulle have været i poolen, men lige den aften valgte det selvfølgelig at regne og tordne/lyne - hvilket sker rigtig sjældent. Vi nåede dog at være lidt i jacuzzien efter mødet, og på vejen hjem var vi på WhatABurger og få en milkshake - 5 piger i håndklæde og badetøj kl. 22 og det var ikke koldt!

Jeg er også ved at få opbygget mig et større netværk af andre au pairs i området, hvilket er rigtig dejligt så jeg har noget at bruge sin fritid på. I går var jeg i biografen og se "we're the Miller's" med 2 piger fra et andet bureau, og de tilbød at jeg også kunne komme med til deres au pair møde så jeg kan møde endnu flere au pairs :-) I aften skal jeg over til den svenske au pair Micheala og se film, da hendes børn ikke er hjem. Forhåbentlig kommer 2 andre au pairs, Chiara og Mara også. Jeg bor 10 minutter fra dem allesammen, så det er også nogen man kan være sammen med i hverdagene når man er "off".

Jeg er spændt på at se hvordan næste uge bliver og på at komme ind i en lidt mere fast rutine end den vi har haft i ferien. Derudover kommer mit nye kamera også i næste uge, så jeg kan få taget nogle flere (og bedre) billeder her i smukke Austin. En dag skal jeg Downtown om aftenen, da man der kan se en masse flagermus flyve ud fra under en bro og jeg vil også til "grafitti-byen" hvor det skulle være rigtig godt at tage billeder :-)

1000 knus herfra

tirsdag den 13. august 2013

Austin og nye hjem!

Hej!

Her en lille update på hvordan det går her i Austin. Har nu været her i ca. 10 dage og det går godt.
Den første dag(aften) da jeg ankom havde Keith(hostdad) forberedt barbeque derhjemme sammen med Owen og Anna. Inden vi spiste fik jeg en rundvisning i deres flotte hus. Mit eget værelse havde de gjort klart med 2 velkomst-plakater fra Anna og Lindsay, en velkomst-kurv fra Alex(tidligere au pair)og hjemmelavede rammer (bl.a. det danske flag, Texas' flag) med billeder fra facebook af mig og min familie. Super sødt af dem og rart at der allerede var noget velkendt der, når nu alt andet var så nyt og anderledes. Til mit værelse hører der eget badeværelse og et mindre walk-in-closet, som jeg slet ikke kan vente med at fylde helt ud :D
Velkomstkurven fra Alex med shampoo, balsom, chokolade, glamour og billede!

Min reol med billederammerne!

Lindsay's velkomst!

Anna's velkomst! Der står Welcome Mari to America - med selvlysende maling.
Efter vi havde spist hjælp børnene og Alex mig med at pakke lidt ud og ellers snakkede vi bare.
De første 2 dage var vi hjemme og i poolen og først om mandagen begyndte "hverdagen". Anna skulle på ride-camp, så Alex viste mig morgenrutinerne mens Penny kørte Anna afsted. Alex hjalp mig også med at få ansøgt om et social security number og jeg fik åbnet en bankkonto. Tirsdag var Alex's sidste dag inden hun skulle til Miami og så tilbage til Østrig. Onsdag havde jeg min første køretur i den minivan som jeg skal gøre i :-) Kørte i 5 minutter med Penny ved siden af i vores nabolag hvorefter jeg selv kørte rundt i en time i nabolaget for at vænne mig til bilen og størrelsen. Allerede dagen efter var jeg ude og køre på de "rigtige" vej, og med GPS'en kørte jeg rundt til børnenes skoler, deres svømning og HEB (supermarkedet hvor vi handler ind) Jeg har i denne uge kørt Owen til rowing-camp 2 gange og skal også hente ham i dag, så er stille og roligt ved at vænne mig til amerikanernes kæmpe veje og biler.

Forleden lavede jeg pølsehorn, som var et klart hit og noget jeg meget gerne må lave til dem igen. Heldigvis er jeg kommet til en sund familie, hvor frugt og grøntsager er noget man spiser dagligt. Derudover har Penny(hostmom) også sagt at jeg bare skal sige til hvis der er noget bestemt som jeg gerne vil have, så tilføjer hun det til shopping-listen.
I søndags var vi ude og sejle på Lake Austin i en lejet båd og børnene tub'ed (se billede) Det var super fedt og håber at vi gør det igen - så vil jeg også prøve tubing ;-) Det er rigtig rart at kunne mærke at de også gerne vil have en med til den slags aktiviteter og at man er en del af familien.


I dag har jeg bagt banan-havregryn cookies til når børnene kommer hjem fra deres camps og er godt trætte. I aften kommer vores LLC Michaela(kontaktperson fra Cultural Care) på besøg til et velkomstmøde for at sikre sig at alt er i orden osv.

Jeg vil prøve at opdatere herinde så ofte jeg kan og hvad jeg går og foretager mig herovre :-)

Knus from over there!

NEW YORK!

Hej!
Så er jeg ankommet i USA og har da også været her i omkring 14 dage. Har dog ikke haft tid til at skrive et indlæg, da der er sket så mange spændende ting de sidste dage. SÅ, inden jeg vil fortælle om min skønne hostfamily i et andet indlæg, vil jeg lige fortælle om de 5 dage på Training School i NY.

D. 29 juli: Dagen for afrejsen startede allerede kl. 6 da vi skulle nå en færge til Sjælland kl. 8 fra Århus. Hele familien var med til at sende mig af sted og i lufthavnen mødtes jeg med de andre danskere som skulle flyve samme dag. Det var rigtig rart at man ikke var alene om at skulle flyve derover og mellemlande i London.
Efter et farvel til familien, med tåre selvfølgelig gik vi af sted mod vores fly og starten på et eventyr.
I flyet mod London kl. 14:05 var vi så heldige at have Nikolaj Coster-Waldau som medpassager! Da vi landede i London var vi lidt forsinkede så vi måtte skynde os igennem security-check og løbe til gaten. På flyet mod Newark Lufthavn blev tiden brugt på film og forsøg på at sove..
Vi ankom i Newark lufthavn kl. 19 og vi kom heldigvis hurtigt igennem paskontrollen og blev kun stillet enkelte spørgsmål omkring vores visa (af en medarbejder som tydeligvis havde haft en lang dag og vist bare ville skræmme os lidt -.-') Vi blev så modtaget af en buschauffør med et "cultural care au pair" skilt og ventede i ca. ½ time inden vi begyndte på den 2 timer lange køretur til skolen! Utroligt hvor meget trafik der kan være kl. 20:00.


Da vi endelig ankom på skolen omkring kl. 22:30 fik vi udleveret vand og nøgle til vores værelse. Man blev tildelt værelse efter hvilken stat man skulle bo i, og på mit værelse var vi søndag aften kun 2, og der kom heller ikke flere i løbet af mandagen, da vi var de eneste 2 au pairs der skulle til Texas, Mig til Austin og Kristina til Dallas. Utrolig træt, så det blev til en hurtig mail til hostfamily om at jeg var ankommet i NY og en sms til mutti :-)
Værelserne var ikke lige til at råbe hurra for - sengene var ret hårde og larmede ufattelig meget når man vendte sig, så det var vist kun en fordel at vi kun var 2 piger på vores 4-mansværelse. 
Værelset, på afrejsedagen.

Udsigten fra værelset var dog ikke til at klage over!

Min tyske roomie, Kristina!
D. 29. juli: Vi havde "frileg" indtil kl. 19 da der ville ankomme flere au pairs om mandagen. Morgenmaden var OK.., ltør bagel men i det mindste var der mulighed for at spise andet end farverige cheerios. I løbet af dagen tjekkede vi klasselisten, gik i supermarkedet for at købe noget frugt(!) og gik en tur ned til vandet. Kl. 19 var der infomøde med pizza og så var vi ellers udmattede igen og gik i tidligt i seng, så vi var klar til timerne...

D. 30-31 juli: Begge dage gik med undervisning omkring børnepasning og sikkerhed. En del af det var ret irrelevant for mig, da det meste var info om små børn, og mine børn er 9, 11 og 12. Derudover så vi også en yderst spændende film på omkring 5 minutter om hvordan du vasker dine hænder ordentligt... Så skoledagene var ret lange, heldigvis havde vi en skøn lærer, Debbie som gjorde at tiden gik lidt hurtigere. Onsdag aften var der en politimand der holdt oplæg om personlig sikkerhed, hvilket var meget sjovt da han jokede sig igennem det :-)

D. 1 august: Dagen vi alle havde ventet på! Først skulle Red Cross timerne lige overståes, hvor vi lærte det samme førstehjælp som vi i DK lærer når vi tager kørekort, så tiden gik langsomt. Da klokken endelig blev 2 var det tid til at tage til New York City! Min hostfamily havde været så søde at betale turen for mig (50 dollars) og den medfølgende cultural care taske. Først fik vi en guidet bustur, hvor vi blandt andet så Statue of Liberty, Ground Zero, Central Park, Rockefeller Center og meget mere! (se billeder på facebook) Derefter havde vi tid på egen hånd, som vi brugte på 5th avenue og på at spise den bedste pizza jeg længe har smagt på Little Italy Pizza!( Amalie, go there når du tager til NY) Vi smuttede også på Starbucks lige inden vi skulle med bussen hjem, det sted kommer til at gøre mig fattig.

D. 2 august: Endelig tid til at skulle møde sin hostfamily!! Vi blev kørt med busser fra skolen kl. 9 ud til lufthavnene, jeg fløj fra JFK og skulle vente i flere timer da min afgang først var kl. 16. Så jeg endte med at besøge Starbucks igen, købe M&M's og bogen Safe Haven så tiden ville gå lidt hurtigere. Da jeg kom på flyet begyndte jeg at blive nervøs for mødet så jeg fokuserede på min bog indtil vi skulle lande. I lufthavnen ventede Penny, Alex og Lindsay ved rulletrappen og vi fandt sammen min bagage og kørte mod mit nye hjem for et år!

Knus fra Mari