tirsdag den 28. januar 2014

6 måneder i USA

Huhej, så er der alligevel gået 6 måneder siden jeg forlod lille Danmark! Der er sket en masse siden da; har boet i Austin Texas, Ross Califonien og nu er jeg endt i Castle Rock ,Colorado! Jeg har oplevet så meget på kun et halvt år, og selvom det ikke altid er nemt, så har det hele bragt noget godt med sig.

I Austin fik jeg nogle rigtig gode venner, blandt andet Michaela som jeg også var i NYC med henover nytår. Det var sol og varme hele tiden :-)
I Ross syntes jeg at alt så lidt mere sort ud, men det hjalp så meget da jeg blev veninder med skønne Clara og Kirstine! Det er rigtig underligt ikke at se dem næsten hver dag mere.., og selv om at jeg kun har kendt dem i lidt over 2 måneder betyder de rigtig meget. Glæder mig til at vi ses i Århus!
I Castle Rock er jeg kun lige ankommet, så her kender jeg ikke rigtig nogen endnu. Men familien er rigtig sød og der er massere af shoppemuligheder i området ;-) Lige nu har vi sne - meget mærkeligt at det nu er koldt, når jeg næsten kun har solskin og varme dage i både Texas og Cali. Men det er nu hyggeligt nok med lidt sne - bare det ikke bliver for længe!

I februar begynder jeg på college, og tager et kursus som er lavet specielt for au pairs. Det er 6 lørdage i træk, og på den måde kan jeg hurtigt lære nogle nye mennesker at kende. Derudover byder februar også på en lille rejse - jeg skal nemlig med familien til Californien, hvor de skal til et bryllup. Er sikker på at det nok skal blive super fedt - vi skal også en dag i Disney Land, så mit indre disneybarn jubler :D

Håber at I alle hjemme i DK har det rigtig godt og ikke fryser for meget :-) lidt kort indlæg, men jeg har det godt og føler at det ikke går helt så meget op af bakke mere! Nu skal jeg bare lige falde til, og så skal tiden nok suse af sted.

Kram og kærlighed

søndag den 5. januar 2014

Austin og nytår i NYC

Hej igen!

Her et oplæg om min skønne tur til Austin og New York City. Jeg blev hentet i lufthavnen den 26. af Michaela og 2 af hendes piger, Brennan og Addison. Addison ville gerne have at jeg sad ved siden af hende på vej hjem, så jeg sad omme bagi med hende, super sød pige. Det var rart at være tilbage i Austin og at se Michaela igen - selvom det "kun" var omkring 1½ måned siden. Jeg "arbejdede" med hende den første dag, og om aftenen var vi ude og spise med hendes familien inden vi mødtes med Helena og hyggede!
Dagen efter skulle vi blot køre hende piger over til deres bedsteforældre og så var vi på vej ud for at købe de sidste ting vi manglede til vores tur til NYC.
 Den 28. kørte Michaela's hostmor os til lufthavnen og så var vi på vej :D Vi fandt nemt det sted vi skulle bo i Queens, og vores host var super sød. Den første aften spiste vi aftensmad på Austin Street i Queens på en hyggelig thai restaurant.

Den første dag vi tog ind til Manhattan regnede det selvfølgelig - så vi fandt Manhattan Mall og tilbragte vores eftermiddag der. Anden dag fik vi den sundeste morgenmad - donuts og Starbucks kaffe :D Vi tog en tur til Brooklyn for at Brooklyn Bridge. Det var super koldt, men rigtig flot!


Vi mødtes også med Rebecka fra Austin og hendes veninde, hvilket var super hyggeligt. 
Den 31. sov vi længe og spiste frokost i Queens inden vi begav os ind til Manhattan. Det var bidende koldt og vi tilbragte ventetiden ligesom alle andre i subway'en, på McDonald's eller hvad der ellers var åbent for at få varme, blot for en stund. Vi snakkede med nogle amerikanere som også inviterede os til deres fest, men vi takkede pænt nej. Men stemningen i Central Park var skøn da det blev midnat og man kunne høre alle tælle ned! (Vi valgte ikke at tage til Times Square da vi ikke ville stå og vente i 8 timer i bidende kulde, uden toilet eller mulighed for at gå indenfor). Stakkels Michaela var blevet forkølet så vi tog hjem omkring kl. 1.


Den første dag i 2014 tilbragte vi i JFK lufthavn, hvor der var masser af mennesker og et et fly tilbage til Austin. De sidste par dage jeg havde med Michaela blev tilbragt med hygge, film og snak! Vi mødtes også med Chiara, Mara, Rebecka og Helena + Emelie og Fanny som er 2 au pairs jeg ikke kendte da jeg boede i Austin. Det var super skønt at være sammen med Michaela igen g jeg havde det rigtig godt. Alligevel savnede jeg lidt Ross.., ikke så meget min hostfamilie men de veninder jeg allerede har fået her - specielt Clara og Kirstine. Så underligt hvor hurtigt man bliver tætte herovre! Jeg er bare glad for de gode veninder jeg har fået på den tid jeg har været her - som jeg også vil holde fast i når jeg engang vender tilbage til skønne DK. Så selvom alt er lidt hårdt lige nu er jeg stadig taknemmelig for de venner jeg har fået herovre. Ligegyldigt hvad, så jeg har stadig dem, og det er jeg noget så glad for.

Håber alle jer derhjemme kom rigtig godt ind i det nye år! Siger tak for alle de fulde snapchat billeder jeg fik tilsendt - det var et godt grin! Savner jer alle sammen rigtig meget. Pas på jer selv - og held og lykke med nytårsfortsættene! 

Kram og knus herfra.




Jul i Los Angeles

Hej!

Så fik jeg endelig lidt tid til at opdatere her om de hektiske juledage!
Den 21. december tidlig tidlig morgen kørte vi mod LA. Bilen var godt pakket, de tre piger på bagsædet og en lille hund et eller andet sted også. Turen derned var OK - snakkede med Traci det meste af vejen og pigerne var underholdt af film på Ipads. Vi havde 2 stop på vej derned, et for at tanke og et ved Starbucks for at få forfriskninger og for at Quinn kunne få lidt luft. Hun blev køresyg på vej derned og kastede op... Ikke den bedste situation,  da de 2 andre piger ikke reagerede særlig pænt på det, så det gjorde det hele lidt anstrengt. Derudover var turen bare lige ud og lige ud på motorvejen i omkring 5 timer.
Da vi ankom til det beachhouse de havde lejet, havde vi alle brug for en lille pause fra den ældste pige, så hun tog med Peter ud og lave noget. Jeg fik lidt tid til at gå rundt i LA og kigge og shoppe lidt - altid rart med lidt alenetid efter en 5 timers lang køretur med the kids, og ganske godt for ens mentale sundhed, haha! ;-)




Dagene blev tilbragt med lidt afslapning og alenetid mens familien lavede forskellige ting, men også med leg på stranden og pyntning af juletræ!
Lidt anderledes juletræ end det hjemme i min stue...

Så tæt huset var på stranden: fortov, cykelsti, sand og så vand!
Vi var også en tur på the Getty Museum, som er et rigtig flot museum. Vi så dog mest trapper og elevatorer, hvor der blev lavet kapløb om hvem der kom først!
Juleaften var vi til en julefest hos en af Traci's veninder - hyggeligt nok, men eggnog bliver aldrig min yndlingsdrik kan vist roligt siges!! Det meste af aftenen brugte jeg med tvillinger og familiens vennepar hvor vi sad og så America's Funniest Homevideos på youtube...
Julemorgen var fin - hyggeligt nok at åbne gaver om morgenen men det hele er overstået ret hurtigt og så er julen på en måde forbi. Jeg fik nogle gode gaver af familien, også af min skønne familie i DK - smykker kan man jo aldrig få for mange af :D 
Vi tog også en cykeltur til Venice beach - skønt vejr!


Resten af juledag tilbragte jeg på the Pier sammen med Caroline, hvor vi prøvede den samme for

Var på "The Dragon" omkring 20 gange med Caroline..


Dagene i LA var fine, men ikke de nemmeste da jul i USA ikke er noget i sammenligning med den danske jul. Jeg glæder mig vildt meget til næste jul i Danmark, hvor der virkelig skal julehygges, helt vildt!! Slutter lige af med lidt flere billeder fra flotte LA! 



Håber alle havde en rigtig god jul sammen med dem de holder af! Kram og tanker herfra.