fredag den 2. maj 2014

Familiebesøg og påske!

Hej!

Så fik jeg lige taget mig sammen til at få skrevet et indlæg... Solen skinner og der skal være over  grader hele weekenden, så jeg klager ikke! Nu er det en uge siden at min familie tog hjem, så hverdagen er kommet tilbage. Min søde Nathan har fået sit orange bælte til Taek Wondo - det første bælte man får efter det hvide bælte - super stolt! :-)

Weekenden inden min familie kom startede min au pair klasse op, og den første dag var vi inde og se en ret flot kirke i Denver + vi prøvede at "gå en bøn". Det går ud på at man går i et bestemt mønster og så skulle det vist være en bøn..., er ikke helt sikker på hvordan det fungere men sjovt havde vi det! Jeg sov hos Sofie hele weekenden, så det var hyggeligt!
Et mindre godt billede af den kirke vi så!
Onsdag d.  16 april var det tid til at min familie skulle komme om aftenen! Min hostmor havde lavet aftensmad så vi ventede bare på at de skulle finde herhen! Det var super at se dem igen! Vildt at der var gået over 8 måneder siden jeg sidst havde været i samme rum som dem. Tak gud for skype/facetime, det gør det så meget nemmere at holde kontakten! Efter aftensmad skulle vi male æg, da det plejer min hostfamilie at høre op til påske. Det var rigtig hyggeligt og en god oplevelse!

Torsdag havde jeg drengene så jeg tog min familie med til Park Meadows, et stort shoppingcenter tæt på. Vi fik frokost på Cheesecake Factory, et must når man besøger USA :-) 

Fredag fik jeg drengene i skole og så kørte vi mod Estes Park for at mødes med min søster Mette's veninde Marianne. Hun skulle vise os rundt i Rocky Mountain National Park! Det var SÅ fedt - utroligt smukt! Det kan stærkt anbefales til alle der kommer til Colorado! Vi lånte snesko af hende da der stadig er ret meget sne oppe i bjergene. Så sjovt og underligt at gå med  - nogle væltede da også et par gange, men nævner ingen navne :-)

Den flotte vej på vej til Estes Park -
Highway 7 som snoede sig igennem bjerge.

Der hvor menneskene står er der egentlig en sø.., det er ikke til at se!

Billederne kan slet ikke vise hvor flot det egentlig er !

Snoede veje inde i national parken.

Rocky Mountains!

Mors og mine snesko!
Lørdag skulle de alle med mig i skole :D Det var ret fedt for mig at de på den måde kunne måde nogle af mine venner og møde en masse au pairs fra hele verden! Først skulle vi snakke om Colorado og 4/20. 4/20 er en weed-festival, da marihuana er lovligt i Colorado!(De har endda sådan nogle maskiner ligesom dem man kan få slik i med det, har jeg fået fortalt). Vi gik også et lille smut forbi festivalen efter "skole".
Med klassen skulle vi hen og se Buffalo Bill's Grave, som ligger omkring en halv time fra downtown Denver. Der var super flot udsigt deroppe fra! Efter klassen gik vi lidt rundt i Denver inden vi kørte hjem, lejede "The Book Thief" og slappede af med en film!

Buffalo Bill's grav


Denver fra Buffalo Bill's Grave
Søndag var påskesøndag så vi skulle have påskefrokost med min hostfamily. Det var rigtig hyggeligt og så har både jeg og min familie alle prøvet en amerikansk påskefrokost! :-) Mellem selve frokosten og desserten (som min mussi selvfølgelig havde lavet) var vi alle lige et smut i Castle Rock Outlet! Min mor havde lavet pavlova til dessert som var et hit hos alle. Derefter lærte mine host forældre os at spille Nertz, virkelig sjovt spil der virkelig bringer konkurrencelysten frem i alle!

Mandag havde jeg fri så vi kørte mod Colorado Springs hvor første stop var Air Force Academy! De havde en rigtig flot kirke der (men man måtte ikke tage billeder) og vi var så heldige at de havde en form for samling udenfor så vi fik set alle cadetterne! :-) 


Derefter kørte vi til Garden of the Gods - vi havde skønt vejr så det var hyggeligt og dejligt at være ude i solen. Vi blev dog alle lidt solskoldede og Mette spurgte om vi ikke snart var færdige med at kigge på sten..., selvom det er lige præcis hvad man tager til Garden of the Gods for at se :-)

Far står lige og tager billeder

"lillebror" Jakob 


Random person der lige står i vejen for mit billede.
Tirsdag skulle vi mod Red Rocks, som er et amphiteater bygget ind i bjergsiden. Der bliver holdt rigtig mange koncerter der, i dag skal Ellie Goulding blandt andet have koncert der! :-) Rigtig mange bruger også stedet til at træne - så der var en del mennesker.
Red Rocks!

En del trapper på vejen op

Så er træningen i gang folkens!

Scenen!
Onsdag og torsdag havde jeg drengene igen så der var vi mest i Castle Rock området hvor der blev shoppet det sidste der skulle med hjem. Jeg fik også sendt en kuffert med mine ting med hjem så det var dejligt! Det er vildt hvor mange ting man får samlet sammen på sådan et årstid! :-)
Tidligt fredag morgen kørte vi mod lufthavnen og det var tid til at sige farvel. Heldigvis er det kun for 3 måneders tid inden jeg vender hjem til Danmark! Tiden flyver og før jeg ved det er mit år i USA ovre og jeg sidder i et fly på vej hjem! :-)

Håber alle har det rigtig godt - vi ses snart!

Kram Mari

2 kommentarer:

  1. Hvor er jeg dog misundelig! Gad virkelig godt, at kunne besøge dig.. Savner dig SÅ meget!
    Kan godt følge Mette lidt, med alle de sten, haha! :-D Men flot det er det!!
    Selvom vi herhjemme må nøjes med billeder, så ser det stadig helt fantastisk ud!(Kan godt fortælle dig, at lysstyrken på commi er på max! Skal jo have det hele med :-) Med alt den shopping, så ville det da også være underligt, at du ikke skulle kunne fylde et par kufferter ekstra. Gad vide om du har plads til det hele på vej hjem. Ellers må du jo sende nogle af dine gode fund. Jeg skal nok passe rigtig godt på dem ;-)
    Hvad angår sneskoene... så må du godt lade dem blive... Tror ikke jeg har noget der passer dertil, haha.
    Håber du har det rigtig rigtig rigtig godt! Savner dig HVER dag. Der er sådan helt seriøst ikke gået én dag hvor jeg ikke har tænkt på dig side du tog afsted.
    Nyd det sidste fuldt ud, for 3 måneder går hurtigere end man aner. Dog glæder jeg mig også mega meget til, at du kommer hjem!
    Pas på dig selv elsked. Jeg vil, som jeg plejer, kigge på min countdown herhjemme, og tælle ned for det sidste stykke tid du er væk.
    ELSKER DIG! <3

    SvarSlet
  2. Haha, skal nok lade sneskoene blive i Colorado :D
    Savner også dig - så er det jo godt at tiden går ret hurtigt lige nu! Inden vi får set os om så er du blevet student og har travlt med studentergilde og så er jeg lige pludselig hjemme igen! Bliver så godt at se dig igen!!!
    Mindre en 90 dage nu!!
    ELSKER OGSÅ DIG <3

    SvarSlet