torsdag den 17. oktober 2013

Fødselsdag i Texas!

Fødselsdagskort! Tusind tak til alle der har sendt!

Hej!

Først, mange tak til alle dem der har skrevet/ringet/sendt noget på min fødselsdag d. 12! Det betyder rigtig meget når man er så langt væk fra sin familie og venner på en dag, som ellers står i deres tegn.

Min weekend startede ud med at der kom en babysitter da Keith og Penny skulle til San Francisco, og jeg må jo ikke arbejde mere end 45 timer på en uge så jeg kunne ikke arbejde hele weekenden + mandag. Babysitteren hed Katelyn og henover weekenden snakkede jeg også med hende, og hun er super cool - 22 år, college og bor for sig selv. Hun sagde også at jeg bare skulle skrive til hende, så ville hun gerne vise mig lidt rundt i Austin så jeg kunne se det hele fra en rigtig amerikaners side, hvilket er fedt!
Fredag aften mødte jeg tilfældigvis Michaela ved the mall da jeg afleverede Lindsay der, så vi spiste aftensmad sammen og kørte downtown for at se Austin City Limits. ACL er en årlig musikfestival i Austin, som skulle være rigtig fed, men jeg havde ikke lige penge til det, da vi jo lige har booket vores tur til NYC :-)
Da jeg kom hjem omkring kl. 22 skulle jeg lige færdiggøre mine karamelsnitter til lørdag, så jeg følte mig helt som min mor, som altid står i køkkenet til sent mens vi andre sover for at gøre alt klar til fødselsdag! :-) 

Lørdag morgen, min fødselsdag, stod jeg op omkring kl. 8 så jeg kunne få kage og boller i ovnen inden jeg skulle skype med min kære familie. Det er lidt underligt at skulle sørge for alt det selv, når nu man er vant til at man har sine forældre til det, men jeg klarede det nu alligevel :-) Kl. 10 skypede jeg med dem derhjemme så jeg kunne få lov til at åbne mine gaver :D

Gave fra mor, far og jakob og fra Mette :-) Pilgrim halskæde, hvor man
kan udskifte selve "smykket" som sættes på med magnet.
Gave fra Martin, Jacob, Jesper, Juliane,  Amalie, Mette, Hasle og Malene :-)
Efter skype kom Michaela da hun var så sød at hjælpe mig med at blive klar til at vi skulle over til Mara og have kage. Vi lavede chokolademuffins, efter min mors opskrift - det skulle jo være min yndlingskage og alt hvad der hedder yndlingskage for mig er altid noget min mor har lavet :-) Til dem skulle vi have jordbær mascarpone fyld. Det var rigtig hyggeligt og jeg er heldig at have Michaela her - til trods for at vi har kendt hinanden i så kort tid, så har vi det super sjovt sammen! Hun havde også en gave med:
Skittles, vores kokoschokolade og andet godt i posen fra Michaela.
Hos Mara (vi mødtes der da vi havde babysitter hos mig og hun kun kan forlade huset i 2 timer da hun passer hundehvalp mens hendes familie var væk) mødtes vi med Chiara, Salla og en ny pige svensk pige som hedder Helena. Det var rigtig hyggeligt og jeg er glad for at have sådanne nogle søde piger omkring herovre når nu jeg ikke kunne være sammen med de skønne hjemmefra. Vi spiste kage, snakkede og sammenlignede de forskellige sjove navne vi har fået på Starbucks.. Sidst blev jeg spurgt om mit navn var Bobby..., hvordan det kom fra Mari aner jeg ikke :D En anden skøn overraskelse var at jeg fik et opkald fra Halie, den udviklingsstudent vi havde i 1.g. Det var super skønt at høre hendes stemme igen, selvom hun dog syntes det var synd at jeg havde mistet min accent, haha. 
Fra venstre: Michaela, Salla, Chiara, Helena og Mara. Michaela og
Helena er fra Sverige, Chiara og Mara fra Tyskland og Salla fra Finland.
Os allesammen, + Gryffon som klemmer sig ind bag mig.
Gaven fra Chiara, Mara og Salla.
Efter kage var det tid til at Chiara, Salla og Helena skulle til Austin City Limits og Michaela skulle arbejde. Jeg tog hjem for at skifte tøj, da Mara og jeg skulle ud og spise og så have movienight hos hende. Da jeg kom hjem blev jeg overrasket af Anna, som havde dekoreret mit værelse super fint! Det var rigtig sødt af hende og en dejlig overraskelse. 

 Mara og jeg spiste på The Cheesecake Factory, hvor jeg fik en super lækker tomato basil pasta, en kæmpe portion så vi kunne ikke spise cheesecake, men tog dog et stykke med hjem, da den er superlækker og Mara ikke havde været der før, og man kan ikke tage på cheesecake factory uden at få cheesecake! De har hele 35 forskellige slags, næsten for mange muligheder til at man kan vælge! Hjemme hos Mara igen så vi The Hobbit og Michaela kom også. Dog begyndte det at storme, så signalet til tv'et røg. Det regnede stort set hele natten og lynede og tordnede! Da jeg kørte hjem lidt over midnat kunne man næsten ikke se vejen og der stod vand op på begge sider af bilen. Vores pool er nu fyldt til randen, og om søndagen var ACL aflyst da Zilker Park, hvor det bliver holdt var oversvømmet så de var nødt til at aflyse af sikkerhedsmæssige grunde. Vi kommer højst sandsynligt til at få en del regn det næste stykke tid, da det er tornado sæson nu (vi har ikke tornadoer, men vi får regnen derfra). Det regnede hele søndagen også og mandagen med delvise byger. På en måde er det helt rart at få lidt regn en gang i mellem, det minder om Danmark :-)

Mor har sendt lakridslager <3
Lækker gave fra søde Mie!


Og fødselsdagspynt og pålægschokolade - jeg kalder pålægschokolade
"a small piece of heaven", det mp Maria af alle følge mig i!
I denne uge har Owen efterårsferie så han hygger sig rigtig meget med bare at slappe af! :-) Tirsdag så vi Pacific Rim sammen, og om aftenen fejrede familien mig da de jo ikke var hjemme på selve dagen. Fik et sødt kort hvor der stod "Awesome au pair" og en fed trøje. Lige nu ser Owen og jeg The Lost World: Jurrasic Park. Jeg skal dog snart til the gym med Michaela, så jeg kan komme ind i min rutine igen. I morgen fredag er det bare mig og Owen der er hjemme, da Penny har clinic, så vi skal finde på noget godt at lave på hans sidste ferie dag! I weekend har jeg fri, så håber at jeg finder på noget spændende at lave :-)

Knus og tanker herfra, og et billede af Oscar!
Oscar, den gamle dog nysgerrige kat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar