onsdag den 2. oktober 2013

Pecan Street Festival

Hej venner!

Puuuuh.., efter mange "møder" på Starbucks har Michaela og jeg endelig fået booket et sted at bo når vi skal til NYC henover nytår. Vi skal bo hos en dansk kvinde som er uddannet inden for tourism management. Vi kiggede på rigtig mange forskellige lejligheder/værelser men det var svært lige at finde det rigtige sted og ved nogle lejere som virkede pålidelige! Derfor endte vi hos Maria-Leena, som vi begge syntes virkede som det rigtige match for os. Dejligt nu at kunne begynde at glæde sig - der mangler bare flybilletter men dem har jeg næsten fundet! :-)

Udover at glæde sig til New York er der nu også kun 10 dage til min fødselsdag ;-) Jeg ved endnu ikke hvad vi skal lave på dagen, men jeg har planer om at fejre det med de andre au pairs dagen før, da jeg gerne vil være sammen med familien på dagen. Jeg har modtaget et brev fra faster Pia og onkel Javad, og som den nysgerrige person jeg er, er det svært ikke at åbne det før tid!

Min weekend blev ikke helt så stille og rolig som jeg havde regnet med. Torsdag mødte jeg Paty i HEB sammen med lille Ben, som havde fødselsdag. Hun spurgte så om jeg ville komme til hans 4 års fødselsdag lørdag og hjælpe lidt - hvilket jeg da ikke kunne sige nej til! Det var sjovt at opleve en amerikansk børnefødselsdag...
Så lørdag klokken 12 begav jeg mig hen til Paty, som bor i et KÆMPE hus... hold nu op! Jeg havde købt lidt slik og en engelsk/spansk bog til Ben tsom fødselsdagsgave - Paty er fra Mexico og taler derfor spansk ;) En anden au pair, Mariana var der også - super sjov kvinde - 27 år gammel men med barnlig sjæl. Klokken 13 kom alle gæsterne, det vil sige børn på omkring Ben's alder - nogle lidt yngre og selvfølgelig deres forældre, som også blev der under hele fødselsdagen. Der var en hoppeborg, så jeg brugte en del tid på at holde øje med ungerne derpå sammen med Mariana. Der kom også en "Mad Scientist" og lavede et show for børnene som endte med en opsendelse af en lille raket. Det så jeg dog ikke så meget af da jeg brugte tiden i legeværelset med en lille gut og hans legetøjsbiler :-) Til sidst var der is og en kage formet som en ridderborg med en ridder på! Alle børnene fik en lille godtepose med hjem - jeg fik også en til Owen. Den indeholdt lidt af hvert - halloweenkuglepen, guldmønter, badebold, luftsværd og m&m's - dog ikke de almindelig, men speciallavet med et billede af Ben på dem  Det anede jeg slet ikke at man kunne - men det så ret blæret ud! :-)
Lørdag aften mødtes jeg med Mara. Det regnede rigtig meget da jeg kørte over til hende kl. 19 men vi besluttede os alligevel for at begive os mod Downtown. Der var nemlig Pecan Street Festival, som er en kunst og andet festival hvor du kan købe lidt af hvert! Vi fik smagt vores første corn dog og set en masse forskellige ting som glaskunst, tøj og smykker. Heldigvis regnede det ikke(ligesom jeg skriver det, begynder det selvfølgelig at regne nu) så vi gik frem og tilbage på 6th street inden vi tog hjem til Mara og så Step up. Alt i alt en super hyggelig aften.

Søndag blev dog afslappende - jeg lavede ikke rigtig noget ud over at tage med Anna i Petco og købe noget nyt fiskemad til hendes nye lille fisk :-) 

Jeg bagte mit første rugbrød i går fra den blanding jeg købte i IKEA - det smager fint, selvfølgelig ikke helt som i Danmark. Det er rart nok at have lidt af Danmark herovre - rugbrød og så mit pålægschokolade, haha :D som jeg kun har en pakke tilbage af mor ;-)

Det var vist alt for denne gang - pas på jer selv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar