lørdag den 30. november 2013

Thanksgiving!

Hej... igen!

Efter at få skrevet ned om de sidste dage i Austin er det vist på rette plads at komme frem med lidt nyt!

Min nye familie i Ross,(lille by udenfor San Francisco) CAbestår af Traci og Peter(hostforældre), hvor Traci har boet i Danmark i 3 år og stadig taler lidt dansk til trods for at det er næsten 20 år siden - sej type! Hun synes vi er super gode til det med hygge, bagning og jul - og så elsker hun hendes Stelton kaffekande som stadig virker efter alle disse år, haha :D Peter arbejder i hverdagen i LA. De har 3 piger, den ældste Alexandra på 9 år - hun er super sød men til tider svær at styre. Og så er der tvillingerne, Quinn og Caroline på 8 år - også super søde - i dag tilbragte vi nok 2 timer med at høre Justin Bieber's julesange (hvad gør man ikke for at være en god au pair...) og se sjove katte og hunde videoer på youtube. Jeg var off, men havde ikke andet bedre at give mig til, da stakkels Clara var/er "stuck in Tahoe" og ellers havde jeg bare nydt fladskærm med Netflix, hæhæ.
De er allesammen sporty og fint med i skolen. De er rigtig glade for mig - de siger de i hvert fald ofte så jeg vælger at tro dem ;)

Min dagligdag er meget lig den i Austin. Op om morgenen og få the kids klar til skole, her er vi bare så heldige at vi kan gå derhen eller cykle<3 Så har jeg fri fra 8:30 til 14:30 hvor de hentes fra skole og så laves der lektier, leges, spilles og spises inden der gøres klar til at sove allerede kl. 7 og lyset bliver slukket kl. 8 sharp! I løbet af dagen er jeg sammen med de andre au pairs eller nyder Netflix, hæhæ. Jeg prøver at holde mig beskæftiget da jeg stadig føler lidt hjemve og stort savn... Det er ikke altid en dans på roser så jeg har lænet mig en del op af min mor som, som altid, har været en rigtig god støtte! At bede om hjælp er ikke lige min stærkeste side så jeg har ikke haft det så nemt ved at fortælle folk at det måske ikke er helt så fantastisk lige nu som det gerne skulle være... Og selvom det stadig går op og ned så prøver jeg at se lyst på det hele..

Nå, men så blev det jo også Thanksgiving og vi skulle selvfølgelig lave tærter! Jeg lavede pumpkinpie med Caroline og applepie med Quinn - super gode. Derudover var der også chokoladekage og super lækker pecanpie <3
Thanksgiving dekoration.


Så  er der tærte venner!
Dagen efter Thanksgiving var det jo så Black Friday - brugte ikke for mange penge men fik købt noget lækkert Elizabeth Arden make-up som jeg er glad for. Lørdag(i dag) var jeg sammen med Anna, som er en ny-udklækket au pair som har været her i en uge, fra Tyskland. Jeg fik købt adventsgave til pigerne og vi fik en kop kaffe. Kunne desværre ikke være sammen med Clara, da hun er "stuck in Tahoe" - vi må lave nye planer med dansk julemusik og Kirstine!

I morgen er det den første december og den første advent - skal arbejde senere på dagen og håber at pigerne og jeg kan lave lidt julepynt for at komme i stemning. Selvom det er lidt svært når man går forbi palmer og der var 18 grader udenfor i dag og høj sol... Men den første december betyder at der kun er 20 dage til at vi skal til Los Angeles og fejre jul (!!!), 24 dage til juleaften, 25 dage til jeg skal til Austin igen og 27 dage til at turen går mod NYC. I sandhed en måned med meget glæde! Nå ja, og så har jeg allerede kørt over Golden Gate Bridge 5 gange!
Caroline og Quinn (facebook)

Golden Gate Bridge!

GGB med Clara og Kirstine!

Håber alle derhjemme har det godt - savner jer allesammen og tænker meget på jer <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar