tirsdag den 28. januar 2014

6 måneder i USA

Huhej, så er der alligevel gået 6 måneder siden jeg forlod lille Danmark! Der er sket en masse siden da; har boet i Austin Texas, Ross Califonien og nu er jeg endt i Castle Rock ,Colorado! Jeg har oplevet så meget på kun et halvt år, og selvom det ikke altid er nemt, så har det hele bragt noget godt med sig.

I Austin fik jeg nogle rigtig gode venner, blandt andet Michaela som jeg også var i NYC med henover nytår. Det var sol og varme hele tiden :-)
I Ross syntes jeg at alt så lidt mere sort ud, men det hjalp så meget da jeg blev veninder med skønne Clara og Kirstine! Det er rigtig underligt ikke at se dem næsten hver dag mere.., og selv om at jeg kun har kendt dem i lidt over 2 måneder betyder de rigtig meget. Glæder mig til at vi ses i Århus!
I Castle Rock er jeg kun lige ankommet, så her kender jeg ikke rigtig nogen endnu. Men familien er rigtig sød og der er massere af shoppemuligheder i området ;-) Lige nu har vi sne - meget mærkeligt at det nu er koldt, når jeg næsten kun har solskin og varme dage i både Texas og Cali. Men det er nu hyggeligt nok med lidt sne - bare det ikke bliver for længe!

I februar begynder jeg på college, og tager et kursus som er lavet specielt for au pairs. Det er 6 lørdage i træk, og på den måde kan jeg hurtigt lære nogle nye mennesker at kende. Derudover byder februar også på en lille rejse - jeg skal nemlig med familien til Californien, hvor de skal til et bryllup. Er sikker på at det nok skal blive super fedt - vi skal også en dag i Disney Land, så mit indre disneybarn jubler :D

Håber at I alle hjemme i DK har det rigtig godt og ikke fryser for meget :-) lidt kort indlæg, men jeg har det godt og føler at det ikke går helt så meget op af bakke mere! Nu skal jeg bare lige falde til, og så skal tiden nok suse af sted.

Kram og kærlighed

Ingen kommentarer:

Send en kommentar