torsdag den 5. september 2013

Backstreet Boys og forkølelse

Halløjsa!

Så er det blevet september..., tiden går alligevel hurtigt, hva'? Mie har fortalt mig at de er ved at få taget mål til huerne..., vildt at det allerede er et helt år siden det var min tur til det. Føler at vi kun lige er blevet færdige! Så nyd det lige lidt for mig også, kære 3.g'er - det er den bedste tid :-)

Vi har lige haft Labor Day weekend hvor vi også havde fri om mandagen, hvor vi havde Keith's forældre på besøg. De kom fredag mens børnene stadig var i skole - super rare. Vi spiste på en restaurant kaldet 263, som er super. De har et bordtennisbord, hvor jeg viste mine "skills" til Anna og Lindsay og vandt over dem :D Det må være takket være det bordtennisbord, som Maja har - haha!
Lørdag var vi til en football game på Georgetown Highschool - Keith kendte en, hvis søn spillede på holdet fra Houston. De spillede mod et hold fra Dallas, og man kunne tydeligt se på deres marchingbands at Houston-skolen havde en del flere penge! Det var sjovt at opleve det og at se cheerleaders og highsteppers :-) Vi spiste sent på en super god mexicansk restaurant..., de spiser meget mexicansk her :-)
Houston-holdets marchingband

Dallas-holdets marchingband










Houston-holdet havde da også en kæmpe hjelm at løbe igennem.
Søndag var jeg i Round Rock outlet med Michaela - jeg fik lov til at køre i Penny's bil da de måske skulle bruge den store. Super lækkert - det er en hybrid og den er virkelig dejlig at køre i. Round Rock var OK stort med Calvin Klein, Michael Kors, Converse, Papaya (check det ud - særligt Maria+Amalie ;) ) Jeg fik mig nogle nye converse - low top og diverse andre ting som var lige hvad jeg manglede.. eller ;) Vi var der en del timer og så kørte vi hjem for at klæde om og spise inden vi skulle til BACKSTREET BOYS koncert! Det var så fedt - vi fandt billetter til 90 dollars og vi var ca. 5 meter fra scenen og omkring en meter til en armslængde fra den scene som de kunne gå ud på. De var super gode live, samme tøj og moves, og der var en rigtig god stemning - indrømmet at størstedelen af publikummet var kvinder, haha! Der var dog enkelte mænd, vi så nogen som virkelig fyrede den af til BSB! :-) Derudover holder vi fra nu af også øje med boybandet B5 som var opvarmning og ret gode. Jeg købte en tour t-shirt så jeg kan huske den aften. Jeg kan allerede nu mærke at Michaela og jeg kommer til at bruge den del penge sammen på koncerter og shopping...
Backstreets back - alright!


Ret tæt på alligevel!



Backstreet boys - vi var så tæt på!
Mandag havde jeg fri og slappede af det meste af dagen. Desværre er jeg blevet forkølet - I know, det burde man ikke så varmt et sted her. Det er jo ikke engang til at have et tørklæde på, uden at føle sig komplet latterlig. Heldigvis har de en masse forskelle ting man kan tage mød forkølelse og nu er jeg ved at være kommet over på den anden side og kan mærke at det bliver bedre! :-) I den her weekend kommer der nogle au pairs fra Dallas og bor ved en amerikansk pige Allison. En af au pairs'ene er dansk, så det bliver fedt at møde hende. Jeg skal have meldt mig på noget college så jeg kan komme i gang og så skal Michaela og jeg have planlagt vores tur til New York en gang i juleferien!

Håber det går godt hjemme i DK for alle, og at vejret ikke er for slemt. Jeg tager mig selv i at kigge ud af vinduet stadig om morgenen for at tjekke hvordan vejret er så jeg ved hvad jeg kan tage på af tøj, hvilket er ret overflødigt da chancen for regn er meget lille! Og her er det rent faktisk en chance og ikke en risiko da det hele er meget tørt. Man må kun vande sit græs 1 gang om ugen nu pga. regnmangel.. Indtil videre klager jeg ikke :D

Sender tanker og forhåbentlig godt vejr afsted mod jer,
Knus Mari 

PS: hvis man lyster må man gerne kommentere på indlæggene, så det ikke kun er en envejskommunikation ;-)

4 kommentarer:

  1. Hej Mari <3
    Det hele lyder super spændende, og på trods af det er så langt væk, er jeg rent faktisk mega misundelig!
    Allerede nu føler jeg at jeg er ved at drukne i lektier og afleveringer. Det der holder mig oppe er at vide der er under ti måneder til jeg får huen på!!! Det bliver SÅ fedt. I dag har vi i min klasse fået bestilt studenterkørsel. D. 29/6 bliver det, så nu kan jeg starte nedtællingen ;-)

    Det outlet du nævner lyder reeeet så lækkert! Kan man finde det på en hjemmeside? :-)

    Backstreet boys koncert - amen åh gud! Du får virkelig en på opleveren. Det er dejligt at se at du bliver rig på gode oplevelser, på trods af at det er ved at bruge penge med Micheala, haha :-D Hun lyder forresten til at være rigtig sød.

    Godt at du er ved at være ovenpå forkølelsen igen.. men ja, det lyder sgu lidt underligt at man kan blive forkølet i det varme vejr. Temperaturen i DK er lige nu (17:15) 19 grader... Det er det de kalder sommer, tsk!
    Sidste sommerdag skulle være i morgen d. 6 september. Tænk at vi to først ser hinanden når det bliver varmt i Danmark igen :-( Så virker dagene lige pludselig moooonster lange, øv! Sætter stor pris på dine snaps. Bliver så glad når jeg ser der er snaps fra MaLyPa <3 <3 <3

    Hold kæft hvor jeg savner dig! Håber de er søde ved dig og at du nyder hvert sekund. Der er jo allerede gået over en måned!? Tiden flyver afsted (Heldigvis for mit vedkommende, for så er jeg snart student, og du er heldigvis snart hjemme igen)

    Elsker dig så meget! <3
    Knus og kram fra lille DK

    SvarSlet
    Svar
    1. Super godt med studenterkørsel - det skal du glæde dig til!! :)
      http://www.premiumoutlets.com/outlets/outlet.asp?id=73

      Ja, det er jo med at opleve så meget jeg kan mens jeg er her. Det er hun skam også!

      17 grader.., jeg tror ikke engang det har været så "koldt" her endnu, om natten er der stadig omkring 20-25 grader.

      Savner også dig - det er de og tiden flyver jo! Inden vi ved det er det jul og så kommer de lyse dage igen :-)

      Elsker også dig - et snap er på vej! <3

      Slet
  2. Det hele lyder jo vildt fedt, godt at høre har du har det godt :) En lille forkølelse er vel ingen pris at betale for alle de oplevelser kunne jeg forestille mig! Og alle de koncerter der - er en lille smule misundelig ;)
    Det er godt at høre at du vandt i bordtennis - så har det ikke været spildt at vi øvede os engang, for meget længe siden dog, men vi var jo også ret så gode haha! eller..
    Hvad er det for noget college-noget du skal?

    Det er ret smart med de her indlæg så man lige kan følge med i din spændende hverdag <3 men i hvert fald virkelig godt at høre at du nyder det :D det er helt mærkeligt at du aldrig er med bussen - jeg kigger stadig efter dig engang imellem! Vi må lige skrives engang imellem søde.

    Knus Maja <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er det ikke :) Austin har ret mange koncerter og er kendet some Live Music Capitol of the World, så der kommer forhåbentlig en del flere koncerter! Vi kigger allerede nu på en med John Mayer og Phillip Phillips :-)
      Ja, man kan altid bruge sine bordtennisskills ;-) Jeg skal have 72 timer/6 credits på Austin Community College - det er en del af "programmet"

      Åh ja, de busture! Køre Bue stadig bussen?? Helt sikkert, facebook/skype er altid en mulighed! <3 knus!

      Slet